Smooth Oscillator - Max Wallmeier
[Denne morgenbriefing er på dansk/engelsk afhængig af deltagere]
På denne morgenbriefing fortæller koreograf Max Wallmeier om projektet Smooth Oscillator, som han udvikler sammen med den norske koreograf Lisa Bysheim under deres fælles residensophold på Åbne Scene.
Han vil give et indblik i sit koreografiske arbejde og særligt belyse de metoder og interesser, som han vil udforske sammen med Lisa i deres nye projekt.
Fra sine sidste koreografiske værker, og tidligere samarbejde med Lisa Bysheim, prøver han at tegne en linje til Smooth Oscillator, hvor de to mødes om temaer såsom tvetydighed, sammenhæng mellem sprog, gestik og dans og spekulativ fiktion.
Oplægsholder / Max Wallmeier, koreograf og danser.
Max Wallmeier er koreograf og danser med base i København med flere års international erfaring. Som danser har han arbejdet for koreografer som Yvonne Rainer, Luísa Saraiva, Antoinette Helbing og Tim Matiakis. I sit eget arbejde er han særligt optaget af tidsfornemmelse, og hvordan det påvirker vores oplevelse og væren i verden. Hans værker er blevet vist blandt andet på Weld, Stockholm, Den Danske Scenekunstskole, Bora Bora og for nyligt ved Camping på Centre National de la Danse, Paris.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.