Foto: chris1million
Mangfoldighed og diversitet i kulturbranchen
[Denne morgenbriefing er på dansk]
Kom og vær’ med, når vi til denne morgenbriefing reflekterer over mangfoldighed og diversitet i kulturbranchen. Hvilke initiativer er i gang og hvad har læringen været undervejs?
I januar afholdt Kunst & Kultur i Balance (KKIB) en konference i samarbejde med norske Balansekunst om mangfoldighed på tværs af kulturbranchen. Med udgangspunkt i sin deltagelse i konferencen forsøger dramaturg Ditte Bichel, i samtale med projektleder i KKIB Nadia Donnerborg, at kortlægge de perspektiver og erfaringer, som blev delt undervejs.
Oplægsholder / Ditte Bichel i samtale med Nadia Donnerborg.
Ditte Bichel er freelance dramaturg og projektleder med base i Aarhus. Under sit speciale på Dramaturgi beskæftigede Ditte sig et halvt år med diversitet i scenekunsten. Efterfølgende har hun forsøgt at uddanne sig selv endnu mere på området.
Nadia Donnerborg er freelance kurator og projektleder hos ROSA. Her har hun de sidste par år været projektleder på Kunst & Kultur i Balance, hvor hun har organiseret konferencer og netværksarrangementer, og har sørget for videredistribuering af viden om feltet.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.