Tilbage til Alle begivenheder

MORGENBRIEFING: teaterhuset Filuren X MærkVærk

Foto: Marion Vick

teaterhuset Filuren X MærkVærk

OBS!

Denne morgenbriefing er udskudt til næste år!

[Denne morgenbriefing er på dansk]

MÆRKVÆRK og Teaterhuset Filuren har med en 3-årig bevilling fra Statens Kunstfond til MÆRKVÆRK indledt et strategisk organisatorisk samarbejde. Hvilke muligheder giver det - for et teater i det frie felt og for et lille storbyteater at arbejde sammen? Begge teatre har længe haft fokus på bæredygtighed og har en fælles vision om grøn omstilling i scenekunstbranchen. Med et forløb gennem Region Midt har de kastet sig ud i at skabe grønne kulturoplevelser, der flytter tanker, følelser og adfærd. Kom og hør om hvordan det projekt opstod, hvad det går ud på - og om tankerne bag et langstrakt samarbejde mellem de to organisationer.

Oplægsholdere / Anne Gry Henningsen, Teaterleder MÆRKVÆRK & Ditte Felding, Teaterleder Teaterhuset Filuren

Ditte Felding er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet. Hun har mange års erfaring som kreativ producent og administrator i scenekunstfeltet for børn og unge, og er i dag leder af Teaterhuset Filuren; Lille storbyteater, Kulturskolen for teater og dans, 3-årigt SGK og ”Filuren i Skolen”.

Anne Gry Henningsen er uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus i 2008. I 2015 startede hun MÆRKVÆRK, der skaber teateroplevelser som rammer ned i de unges liv og udfordringer på vejen mod at blive voksne. 

Hvor

Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.

Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.

Forrige
Forrige
21. november

Panelsamtale: Fondslandskabet indefra

Næste
Næste
27. november

fyraftensmøde: ILT Festival Open Call om Concept Touring