Tilbage til Alle begivenheder

Morgenbriefing: Vejrudsigt for Scenekunsten

Foto: Dom W Media

MORGENBRIEFING: vejrudsigt for scenekunsten

[Denne morgenbriefing er på dansk. Bemærk i øvrigt at den varer 1½ time]

Som del af forberedelserne til IETM Aarhus 2023 har vi inviteret tre unge kvinder med rødder i hhv. Grønland, Færøerne og Danmark til at hjælpe os med at tage temperaturen på scenekunsten i dag. Hvordan har den det? Hvad rører sig? Hvilke strømninger og tendenser er i gang?

Gennem en række samtaler og en fælles skriveproces her i foråret har de tre scenekunstnere både kigget bagud i Rigsfællesskabets brogede historie og fremad for at komme tættere på, hvor vi står lige nu. Undervejs har de diskuteret alt lige fra arkivering til aktivisme, magtstrukturer, nye kollektive skabelsesprocesser og bæredygtighed – både i økologisk, økonomisk, social og æstetisk forstand.

Morgenbriefingen har form af en præsentation af nogle af disse perspektiver og prognoser - efterfulgt af en åben samtale, som vil kredse om kunstens potentiale til at skabe forandring.

Bemærk: Morgenbriefingen vil blive videodokumenteret.

Oplægsholdere

Amanda Tilia Hamelle (DK) / Scenekunstner, kreativ producent, kurator, dramaturg og researcher. Hun arbejder freelance i det frie felt og med kunstnerstudiet How to Kill a Dog.

Sirí Paulsen (GL) / Freelance researcher, underviser, sceneinstruktør og producent. Sirí er for tiden tilknyttet kulturcentret Nordatlantens Brygge i København. Hendes seneste freelancearbejde var i forbindelse med filmen ”Twice Colonized” og dens danske premiere i 2023.

Durita Dahl Andreassen (FO) / Skuespiller og kunstnerisk leder af den færøske performancegruppe GUT//Productions. Durita arbejder både i det frie felt og på institutionsteatre på Færøerne og i Danmark.

Tilmelding

Deltagelse - inkl. vores lækre morgenmadsbuffet - er gratis, men tilmelding nødvendig.

Forrige
Forrige
17. maj

Morgenbriefing: Curious encounters - VOICE in a LANDSCAPE

Næste
Næste
24. maj

Træning: Sharing Movements (Copy)