David Price - Statens kunstfond
OBS! AFLYST PGA. SYGDOM
[Denne morgenbriefing er på dansk/engelsk afhængigt af deltagerne.]
David Price, medlem af Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) ved Statens Kunstfond, kommer forbi for at fortælle om kunstfondens, og særligt PUS', overvejelser omkring og fokus på bæredygtige arbejdsforhold for scenekunstnere.
Oplægsholder / David Cornelius Price, Medlem af projektstøtteudvalget for Scenekunst v. Statens Kunstfond, samt associeret kunstnerisk leder og producent for Holstebro Dance Company.
David C. Price har siden 2020 været ansat ved Holstebro Dansekompagni som associeret kunstnerisk leder og producent. Inden dette har han været både danser, produktions- og prøveleder i kompagniet. Med en tidlig begyndelse i balletten debuterede David som professionel danser i en alder af 15 år. Han blev sidenhen uddannet ved Den Danske Scenekunstskole i 2011, dengang Statens Teaterskole. David har arbejdet i ind- og udland som kompagni- og freelancedanser i samarbejde med en lang række koreografer og scenekunstnere. David har bl.a. været danser ved Holstebro Dansekompagni og modtog i 2014 en Reumert Talentpris og i 2017 Balletmester Albert Gaubiers legat. Han har læst ved Copenhagen Business School og er i dag studerende på Den Danske Scenekunsts diplomuddannelse i Producentvirksomhed og kulturledelse.
Fra 2022 til 2025 er David medlem af Statens Kunstfond - Projektstøtteudvalget for Scenekunst og det Tværæstetiske Udvalg for Musik og Scenekunst.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.