Tilbage til Alle begivenheder

Workshop: Mod et bæredygtigt arbejdsliv

Er du klar til at tage det første skridt mod et bæredygtigt arbejdsliv?

Hos Performing Arts Platform mærker vi, blandt udøvende og skabende scenekunstnere, et stigende behov for metoder og værktøjer til at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv. Og udfordringen er kompleks. Økonomi, tid, ansvar, kunstneriske ambitioner, produktionsstrukturer, arbejde og privatliv - det hele griber ind i hinanden. Så hvor og hvordan sætter man ind?

På workshoppen ”Mod et bæredygtigt arbejdsliv i kunst- og kulturbranchen” tager vi fat i branchespecifikke udfordringer og ser på, hvordan forandringen mod et balanceret arbejdsliv som udøvende eller skabende scenekunstner, effektivt kan igangsættes. Vi vil arbejde med værktøjskassen GRO* og gennem faciliteret dialog og øvelser udvikle en dybere indsigt i eget arbejdsliv og arbejdets rammer. Deltagerne ledes gennem en proces, der identificerer nøgleområder for forbedring og stiller skarpt på, hvordan et mere bæredygtigt arbejdsliv kan formes. Workshoppen faciliteres af procesleder Priscilla S. Lind Rasmussen.

Gennem GRO værktøjet er målet at forme konkrete løsninger og optegne en metode, så du får handlemuligheder ud fra dit personlige ståsted.

Tag første skridt mod forandring med denne indledende workshop - og vær samtidig med til at kvalificere hvordan Performing Arts Platform bedst muligt fremadrettet kan styrke og understøtte de selvproducerende kunstneres arbejde mod et mere bæredygtigt arbejdsliv.

*GRO-værktøjet er udviklet til kunstnere og kulturarbejdere, der ønsker at leve et bæredygtigt arbejdsliv. Materialet er udviklet af ARON – Center for Bæredygtigt Arbejdsliv.

Facilitator: Priscilla S. Lind Rasmussen

Priscilla er certificeret procesleder og uddannet i GRO værktøjet og har specialiseret sig i scenekunstbranchens arbejdsrammer og vilkår. Priscilla arbejder til dagligt som projektleder og producent i Dansehallerne og er derudover selvstændig konsulent, hvor hun rådgiver og løser konsulentopgaver for bl.a. København Danser og Bæredygtigt Kulturliv NU. Hun er uddannet koreograf fra Skolen for Moderne Dans på Holmen (nu DDSKS) og B.Sc. fra Københavns Universitet og er pt. masterstuderende i designtænkning på Det Kgl. Akademi.

Målgruppe: Professionelle udøvende/skabende scenekunstnere med base i Aarhus og Region Midt. Du skal have min. 2 års professionel erfaring fra scenekunstbranchen for at kunne deltage.

Pris: Deltagelse er gratis. Bemærk: Der opkræves et no show fee på 100 kr. ved udeblivelse.

Tid: Mandag d. 11. marts kl. 13:00-16:00

Sted: Stub4, Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C

Frist for tilmelding: Onsdag d. 6. marts kl. 23:59

Forrige
Forrige
6. marts

MORGENBRIEFING: Det Poetiske Kvarter

Næste
Næste
13. marts

MORGENBRIEFING: “Sammenskud” på menuen