Tilbage til Alle begivenheder

Genderhouse Dialogue: Justice - just do it

En samtale om repræsentation på scenen

Kom og få et fagligt (ind)spark til GenderHouse Dialogue, hvor vi retter fokus mod diversitet og repræsentation på scenen. Vi har inviteret et skarpt panel, der med udgangspunkt i egne praksisser og erfaringer vil diskutere, hvorfor vi (på trods af at der kun findes gode grunde) stadig har så pokkers svært ved at implementere mere mangfoldighed i kunsten.

JUSTICE - JUST DO IT

Argumenterne for større diversitet er mange; det giver os mulighed for at udvikle empati og forstå forskellige perspektiver. Det er en kilde til inspiration til at søge nye veje og det bidrager til at bryde stereotyper og fordomme. Men når vi kigger rundt i scenekunstlandskabet, hvor bliver repræsentationen så af? Med afsæt i korte oplæg, samtaler mellem vores paneldeltagere og spørgsmål fra publikum, vil vi undersøge mangfoldighedens anatomi og agere talerør for nogle af de gode initiativer, der allerede eksisterer derude.

MØD PANELDELTAGERNE

  • Elias Sadaq: Forfatter og dramatiker, aktuel med digtsamlingen “Djinn”. I efteråret 2024 sætter Aarhus Teater hans dramatisering af Selma Lagerlöfs “Køresvenden” op.

  • Alina Buchberger: Dramaturg og kurator på Kampnagel i Hamborg og repræsentant for partnerskabet Europe Beyond Access.

  • Sean Guist: Kurator på OUTstages queer theatre festival ved Intrepid Theatre i Victoria, Canada.

  • Runa Norheim: Kurator på festivalen Dans på Skeivå arrangeret af RAS – Regional arena for samtidsdans i Norge.

  • Toke Broni Strandby: Danser, koreograf samt studielektor i dans og koreografi på DDSKS’ danseuddannelse i Holstebro.

  • Michael Omoke - Grundlægger og kunstnerisk leder af ACT: New Nordic Voices, Danmarks førende transnationale teater.

  • Samtalen modereres af Pernille Taagaard Dinesen, Museumsdirektør på KØN - Gender Museum Denmark

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Onsdag d. 29. maj kl. 10:00-13:00

Sted: Remisen på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.

Format: Dørene åbner kl. 09:30, hvor det vil være muligt at tanke op med en kop kaffe, inden panelet åbner op for samtalen kl. 10:00. Dialogen foregår over to runder med pause undervejs.

Sprog: Panelet taler engelsk - men du har mulighed for at komme med indspark på dansk.

Adgang: På Godsbanen er der nem adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede, samt adgang til handicaptoiletter. Lyden i rummet forstærkes under paneldebatten.

Arrangører: Genderhouse Dialogue: Justice - Just do it! arrangeres af GenderHouse Festivalen i samarbejde med Performing Arts Platform.

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Forrige
Forrige
22. maj

MORGENBRIEFING: Festivalkuratering med SPOR Festival

Næste
Næste
3. juni

Scenekunstens årsmøde