KOM TIL DIALOGMØDE MED PUS om de nye puljefrister
Dialogmødet med Projektstøtteudvalget for Scenekunst finder sted hos Udviklingsplatformen for Scenekunst på Baldersgade 6, 2200 Kbh N. Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk, kan du deltage online - enten hjemmefra sofaen eller i gode kollegers selskab hos på Performing Arts Platform, som i dagens anledning laver en online hub i Aarhus.
På dialogmødet vil Projektstøtteudvalget for Scenekunst fortælle om grundlaget for ændringen af en række puljefrister samt svare på spørgsmål. Vi anbefaler, at du inden mødet reflekterer over, hvad du tror ændringerne kommer til at have af betydning for det frie felt og dit virke. Du kan orientere dig i ændringerne nederst. I tilmeldingsblanketten bliver du bedt om at svare på en række spørgsmål. Dine svar vil være anonyme og vil blive brugt af arrangørerne til at skabe de bedste rammer for, at forskellige refleksioner og perspektiver bliver hørt i samtalen.
Puljeændringer meldt ud d. 31. oktober 2024:
Puljen ’Scenekunstfestivaler’ nedlægges som selvstændig pulje. Det vil fremover være muligt at søge tilskud til scenekunstfestivaler i puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ ved fristen den 2. juni 2025.
Fra 2026 vil antallet af årlige frister til puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ reduceres fra to til én. Det vil betyde, at puljen har frist den 1. juni 2026.
De årlige frister på refusionsordningen reduceres fra tre til to i 2025.
Der vil derfor kunne søges om refusion til fristerne den 3. februar og 1. oktober 2025 og ikke i august, som det har været tilfældet i 2024.
De årlige frister på formidlingsordningen reduceres fra tre til to i 2025. Der vil derfor kunne søges om formidlingsgodkendelse til fristerne den 11. april og 10. oktober 2025 og ikke i februar, som det har været tilfældet i 2024.
Arrangører
Dialogmødet er arrangeret i et samarbejde mellem Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Uafhængige Scenekunstnere, Danske Sceneinstruktører, Performing Arts Platform, Det Frie Felts Festival og Udviklingsplatformen for Scenekunst.
Tid: Fredag d. 17. januar kl. 10:00-12:00
Sted for fysisk møde: Udviklingsplatformen for Scenekunst på Baldersgade 6, 2200 Kbh N.
Sted for Online hub: Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C.
Tilmeldingsfrist: 15. januar
Tilmelding: Uanset om du deltager fysisk eller online, skal du tilmelde dig via Udviklingsplatformen for Scenekunst her.
Hvis du ønsker at deltage online sammen med Performing Arts Platform og dine aarhusianske kolleger, bedes du i tillæg tilmelde dig vores online hub her.