Tilbage til Alle begivenheder

NETVÆRKSMØDE: Scenekunstnere ser grønt

DET REGENERATIVE ASPEKT I SCENEKUNSTEN

“Scenekunstnere ser grønt” inviterer alle interesserede til dialog om det regenerative mindset. Her kan du møde Ditte Koefoed Staalgaard og Andrea Dürr - to passionerede kreative kaospiloter, der sammen er i gang med at undersøge hvilke regenerative elementer burlesque-genren kan bidrage med i vores samfund. De arbejder med idéen om at skabe en bæredygtig regenerativ produktion, der udforsker selvudtryk, historiefortælling og krops-positivitet. Deres projekt ender ud i 3 forestillinger på Rosenteatret d. 16.-18. maj.

På netværksmødet deler de ud af deres indsigter i det regenerative mindset; Vi er nødt til at være bevidste om, at det vi skaber, og måden vi skaber det på, ikke bare er bæredygtigt, men bidrager til nyt liv i scenekunsten. Regenerative aspekter handler nemlig ikke blot om at bevare, men om at genoplive og forny vores forhold til naturen, samfundet og økonomien. Med inspiration og vejledning fra Eline Sørensen, som har dedikeret sin karriere til det regenerative, vil Andrea og Ditte på dette møde skabe rum for samtale og refleksion.

Performing Arts Platform lægger lokale til "Scenekunstnere ser grønt”, som i øvrigt er selvorganiseret. Alle interesserede er velkomne.

Vel mødt!

Hvor

Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig.

Forrige
Forrige
17. april

MORGENBRIEFING: Under Skov med Secret Hotel

Næste
Næste
1. maj

MORGENBRIEFING: THE GENDERHOUSE FESTIVAL