Tanzmesse 2020

Tanzmesse 2020

Performing Arts Platform er af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst udvalgt til at være operatør på den danske del af Statens Kunstfonds internationale satsning på dans på Tanzmesse, som er en lukket fagmesse for dans og koreografi, der foregår hver andet år i Düsseldorf i Tyskland.

Tanzmesse finder sted 26. – 30. august 2020, og den fungerer som markedsplads, netværks- og festivalplatform, hvor dansekompagnier, agenturer og nationale repræsentationer har opstillet stande, der bliver besøgt af festivalarrangører, scener, opkøbere, koreografer, producenter og managers.

Performing Arts Platform vil stå for den praktiske del af aktiviteterne på den danske fælles stand og også bemande standen på Tanzmesse sammen med de danske deltagere. Det er Projektstøtteudvalget for Scenekunst, der udvælger de endelige deltagere på standen. Fristen for at tilmelde sig standen samt yderligere praktiske informationer om bl.a. rejsemidler og præsentationsbog vil komme i foråret 2020.

Tilmelding til deltagelse på messe samt materiale til præsentationsbog
Som tidligere år vil der være tilmelding til fælles stand samt præsentationsbog, og der kommer senere meddelelse ud om det – i foråret 2020. Bogen vil på linje med tidligere år give mulighed for et dobbeltopslag til hver kunstner/kompagni/gruppe. Bogen vil i 2020 desuden indeholde afsnit med oplistning af faciliterende muligheder, scener/venues, festivaler og residencies i Danmark.

Projektstøtteudvalget stiller som tidligere et beløb til rejseudgifter til rådighed til deltagerne på den danske fælles stand.

Kompagnier, grupper og koreografer, der ønsker egen stand på Tanzmesse skal booke og betale via Tanzmesse hjemmeside. Såfremt man ønsker at have sin stand i nærheden af den danske fælles stand, kan dette med fordel koordinere med såvel Tanzmesse som Performing Arts Platform. Selv om man ikke er med på den danske fælles stand kan man godt være med i præsentationsbogen.

Læs mere om Tanzmesse på deres egen hjemmeside her.

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte Jens Christian Jensen på jcj@theplatform.dk, telefon 30 53 10 35.

Tanzmesse 2018

I forbindelse med Tanzmesse i 2018 blev der produceret præsentationsbogen Danish Dance Performances.
Der er link til bogen her.

Til venstre her er billeder fra den danske fælles stand på Tanzmesse i 2018.

Designet til såvel stand som præsentationsbog blev lavet af Studio Claus Due.