Platformens ledere

Platformens ledere i nyhedsbreve

Herunder er de forskellige ledere, som er skrevet og offentliggjort i nyhedsbreve.

Støtte til Scenekunst fra Statens Kunstfond

//3. december 2018

En væsentlig del af den scenekunst, der produceres i Danmark, er baseret på projektstøtte. Det har derfor stor betydning for udviklingen af dansk scenekunst, hvordan de offentlige og private fonde agerer i dette felt, og hvilke kriterier disse organer opstiller for tildelingen af støtte.
 
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst sendte i forbindelse med deres 2 dialogmøder i København og Aarhus i november en nyhed ud om deres fokus for de 4 år, de er udpeget til at sidde – nemlig 2018 – 2021.
 
Udvalget, der består af formanden, direktør Lars Seeberg, næstformanden, teaterleder Marianne Klint – samt koreograf og teaterleder Tina Tarpgaard, dramatiker Andreas Garfield og sceneinstruktør Leiv Arne Kjøllmoen, har et overordnet fokus på kvalitet, kontinuitet og kontakt – og vil i deres periode arbejde med følgende fokusområder:

  • Genrediversitet, som udvalget gerne ser styrket gennem samarbejder mellem det frie felt og de mere etablerede institutioner. De ønsker, at der sikres en større mangfoldighed og at underrepræsenterede æstetikker og genrer styrkes i hele landet.
  • Det internationale område, hvor de ser at fokuseres på udenlandsk inspiration samt medskabelse af nye internationale samarbejder og relationer plus at der ønskes en sikring af udvikling af producentlaget i det danske miljø.
  • Ny scene i København, hvor de stadig ser et stort behov for en kuraterende scene for det frie felt. Scenen skal kunne præsentere forestillinger fra hele landet og har været et ønske i mange år. Udvalget ser ikke sig selv som støttegiver til drift af scenen, men ønsker at fokusere på dialog med andre aktører om etablering/finansiering af scenen. 

Endelig vil udvalget fokusere på, at gode forestillinger kan få et længere liv ved genopsætninger, turne og adaptioner til andre formater.
 
På mødet i Aarhus gjorde udvalget det ligeledes klart, at man ikke i den kommende periode vil støtte for-projektering eller udvikling, som fører frem mod en kommende produktion. Dog vil man fortsat kunne opnå støtte til egentlig kunstnerisk research eller laboratorier.
 
På baggrund af allerede givne tilsagn fra udvalget ser vi, at der i højere grad end tidligere gives bevillinger, som ligger tæt på det ansøgte – at man i højere grad tilstræber noget nær fuldfinansiering af de ansøgte midler. Denne anerkendelse af, at størrelsen på bevillinger fra Projektstøtteudvalgets side skal have et rimeligt niveau, er både rigtig og vigtig … men konsekvensen af denne prioritering vil samtidig være, at der uddeles midler til færre projekter.
 
Hvilken effekt vil alt dette have, når vi kigger på udviklingen i det samlede scenekunst-landskab?
Det er vigtigt, at vi som samlet branche er opmærksomme på de effekter og konsekvenser – på godt og ondt – det valgte fokus fra en så væsentlig aktør afstedkommer, samt at vi til stadighed åbent diskuterer og forholder os til udmeldinger og effekter. Denne opmærksomhed og diskussion vil Performing Arts Platform stimulere ved møder, workshops og morgenbriefings det kommende år … og vi ser frem til mange spændende samtaler og indsigtsfulde perspektiver.

Ny medarbejder på Performing Arts Platform

// 6. oktober 2018

Det er med stor glæde, vi nu kan afsløre, hvem der fremadrettet – sammen med leder, Charlotte Mors – skal sætte dagsordenen på Performing Arts Platform.
 
Performing Arts Platform har indgået aftale med Jens Christian Jensen, og kan dermed byde velkommen til en vidende og engageret medarbejder med stor og alsidig erfaring.
 
Jens Christian er 54 og cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Han har tidligere arbejdet en årrække i Slots- og Kulturstyrelsen med rådgivning og administration af tilskud til bl.a. primært scenekunst og musik. Derudover har han arbejdet 2 år hos Københavns Internationale Teater og sidst næsten 8 år i Projektcentret i Dansehallerne, hvor han har administreret forestillinger og projekter samt rådgivet og vejledt koreografer og andre kunstnere. Han har gennem tiderne etableret et stort netværk inden for dans og scenekunst og været ansvarlig for forskellige tiltag, bl.a. part-showcase, IETM-møde og den danske del af Tanzmesse i Düsseldorf. 
 
”Vi er fantastisk glade for at vi nu kan byde velkommen til denne store kapacitet her i Aarhus. Jens Christian er et meget vellidt og respekteret menneske i scenekunstbranchen i hele landet, og vi er ikke i tvivl om at han med sine erfaringer og store energi er den helt rigtige til at skabe et stærk og dynamisk makkerskab med Charlotte”, udtaler bestyrelsesformand, Esben Enevoldsen Rahr.

Jens Christian ser frem til at bidrage til den positive udvikling og stemning, som i øjeblikket kendetegner det aarhusianske  scenekunstmiljø: ”Jeg ser frem til at kunne bringe mine erfaringer fra mange år i scenekunstfeltet i spil i et nyt spændende arbejde for Platformen. Jeg har i flere år været i tæt kontakt med det aarhusianske miljø med gode og nære samtaler – og håber at jeg sammen med Charlotte kan fortsætte den gode dialog. Og så glæder jeg mig til at skulle “flytte hjem til Jylland”.

Jens Christian starter som administrator og rådgiver på Performing Arts Platform den 1. november.

Art Hack og Produers Platform #4

// 5. marts 2018

Kunst og erhverv. En formulering, vi i det daglige bruger i flæng om et fænomen, der kun svært lader sig definere, og som vi derfor på Platformen jævnligt bruger ressourcer på at undersøge og udforske indholdet i.

Lige nu arbejder vi konkret på to projekter – henholdsvis Art hack og Producers Platform#4. Førstnævnte er opstået i et netværk af aktører med forskellige faglige baggrunde, som ønsker at skabe samarbejder og udfordre aktører på tværs af fagligheder og sektorer. I første omgang munder det ud i en række arbejdsgrupper, hvor de deltagende mødes i øjenhøjde, udvikler relationer og – på baggrund af de opståede relationer og det lidt dybere kendskab – bidrager med løsninger på hinandens konkrete udfordringer. Forhåbentligt kan deltagernes forskellige perspektiver og engagement i hinanden åbne op for nye handlemuligheder og spændende løsninger.

Producers Platform#4, som skabes i samarbejde med Udviklingsplatformen, skal undersøge, hvordan kompetencerne i scenekunsten i øget omfang kan sættes i spil i resten af samfundet. Hvordan kan scenekunstens forskelligartede aktører være med til at skabe værdi – ikke bare for andre men også for sig selv – gennem samarbejder med andre sektorer og andre fagligheder? 

I dette arbejde skal man hele tiden huske at skelne mellem kunst og brugen af de kunstneriske kompetencer.

Hvordan kan vi så bringe scenekunstens kompetencer i spil uden for black box’en – uden at udvande kunsten? Spørgsmålet kan i manges ører virke irrelevant og måske ligefrem en smule selvhøjtideligt. Og ja … om et øjeblik skal vi vel også høre om armslængden –  igen, igen – og “kunsten for kunstens egen skyld”… 

De hurtige meninger er mange, og diskussionen ender måske for ofte i en lidt automatisk og unuanceret “stillingskrig”.

Sandheden er, at vi selvfølgelig skal engagere os og bringe kunstens særlige kompetencer i spil, hvor det giver mening, og holde os åbne for nye muligheder og veje at gå. Samtidig er  vi som kunstbranche nødt til at holde et klart fokus på at sikre netop det meningsfulde og gensidigt udviklende samspil og samtidig være “klare i spyttet” og stå skulder ved skulder, når den kunstneriske frihed kommer under pres – og synge sangen om “armslængden” en ekstra gang, når der fra tid til anden lægges an til et kulturpolitisk angreb på den kunstneriske frihed. 

I Weekendavisen 2. marts i kultursektionen kan man læse, hvordan den svenske kulturminister tilbage i 2014 proklamerede, at “kulturen kan være et fantastisk værktøj til at forny demokratiet”. For nylig har ministeren så fulgt op på dette og dikteret Kulturrådet, at man “ved uddeling af støtte skal betone spørgsmålet om seksuelle krænkelser”. Kulturrådet har samtidig fået besked på at prioritere “Spørgsmål om mangfoldighed, LGBTQ, ligestilling og lige adgang”.

Disse problematikker og spørgsmål  er selvfølgelig relevante og vigtige – men vi er nødt til at reagere, når kunsten på denne måde bliver et værktøj for staten, for politikerne eller en politisk dagsorden – eller for noget som helst andet end det, kunsten selv ønsker at give udtryk. Hvis vi kigger på det kulturpolitiske princip om armslængde, handler det netop om at sikre kunstens frihed fra f.eks. den dominerende politiske dagsorden. Politikerne skal med andre ord arbejde for at skabe de optimale rammer for udfoldelsen af den frie kunst – en sikring af kunstens helt nødvendige bidrag til samfundets udvikling. Men kunstnerens arbejde – kunstens indhold – må ikke dikteres af politikerne eller embedsværket. Denne hårfine balance kommer ofte under pres – når kulturpolitiske reguleringer og prioriteringer diskuteres. Hvor går grænsen mellem kulturpolitisk regulering eller prioritering og en egentlig politisk diktering af kunstnerens valg af fokus og retning for sit arbejde?

De kunstneriske kompetencer er grundlaget for kreativitet og innovation. Sættes den frie udvikling af disse kompetencer i kunsten under pres af f.eks. en amputeret armslængde, usikre rammer og manglende produktionsfaciliteter, mister vi en vigtig prioritering og investering i udviklingen af fremtidens Danmark.

Scenekunst og økonomi

// 4. maj 2017

Vi møder den på mange forskellige steder, i mange formater, og den tilbyder både store og små perspektiver til alle, som enten opsøger – eller tilfældigt møder – den. Scenekunsten.
Fælles for de fleste af disse møder er, at de sker på baggrund af en kulturpolitisk styret økonomisk investering i kulturlivet. En investering som ofte diskuteres ud fra devisen: Er den nødvendig? Bruges der for mange penge – eller er investeringen for lille? Har vi som samfund råd til at ”kaste penge efter kultur”? Har vi som samfund råd til at lade være med at investere i kultur?
 
Denne diskussion er slet ikke uvæsentlig, men vi oplever ofte , at den har svært ved at ”rumme” scenekunstens komplekse værdiskabelse, at den kommer til at stille regnestykket lidt for simpelt op.
 
Når der investeres penge i scenekunst modsvares denne investering af en mangfoldig værdiskabelse af forskellig  ”valuta” , både i form af den kunst, der skabes, oplevelserne, indsigten og perspektiverne for publikummer og deltagere –  men også i form af  de mange samarbejdsprocesser og den grundforskning som en scenekunstproduktion igangsætter.
 
De færreste er opmærksomme på, hvor stor en investering og udfordring af kræfter, af dybt kompetente og engagerede mennesker og af mange forskellige specialiserede fagligheder, der er involveret, når en scenekunstnerisk oplevelse skabes og gøres tilgængelig for publikum og/eller deltagere. Og ikke mindre væsentligt, hvor meget udvikling, udbytte og merværdi alt dette afstedkommer på mange niveauer. 
 
Lad os dele lidt flere af de mange forskellige – ofte overraskende og imponerende – ”fun facts” bag de scenekunstneriske oplevelser så vi kan få synliggjort grundforskningens rækkevidde: Hvor mange involverede fagligheder? Hvor mange ingeniørberegninger, skulle der til, før publikum kunne få adgang? Hvad var den mest uløselige opgave, som alligevel fandt en innovativ løsning?  Hvor mange blå mærker? Hvor mange myrer er indfanget (og sluppet fri igen)? Hvilke aktiviteter omkring produktionen overraskede med at bidrage til den kunstneriske proces? Hvilket møde med en autoritet var den største overraskelse?

Der er helt sikkert nok overraskende facts at fortælle om  😉

Charlotte og Kasper

Scenekunst i Aarhus

// 4. april 2017

Om det er effekten fra 2017, ’tidsånden’ eller noget helt tredje, er svært at afgøre. Måske en blanding, men der synes at være stor aktivitet i scenekunstmiljøet i Aarhus. Der er ikke bare tale om at der er ’mere’ scenekunst, men i høj grad også scenekunst på nye måder, med vildere ambitioner og i nye partnerskaber.

Og denne udvikling går rigtigt godt i spænd med nogle af de tendenser, vi ser indenfor andre brancher og områder.

Siden vores opstart som Performing Arts Platform er en væsentlig del af vores nysgerrighed i høj grad gået på muligheden for at skabe en større ’resilience’, forstået som robusthed eller ukuelighed, i de scenekunstneriske miljøer. Mange spørgsmål er i den forbindelse blevet diskuteret – og indholdet i rigtigt mange begrebsdannelser er blevet vendt og drejet med mange gode partnere og aktører og på forskellige møder og seminarer.

I midten af marts deltog Performing Arts Platform i ”Creative Lenses Forum” (http://creativelenses.eu/page/forum-nr- 6-lund/)i Lund, hvor man bl.a. kiggede på muligheden for at skabe innovative forretningsmodeller, som også kan sætte fornuftige rammer op for en strategisk udvikling af kunst- og kulturorganisationer.

Den – eller de – perfekte innovative model(ler) har endnu ikke vist sig – men partnerne i Creative Lenses har fået muligheden for at gå grundigt til værks for at finde frem til de gode modeller. Et arbejde det er værd at følge. Et par af de strategier eller elementer, der nævntes i Lund, var nødvendigheden af gode partnerskaber, og flerstrengede finansieringsstrategier og ikke mindst blev det slået fast, at budgetnedskæringer fra de offentlige og/eller private fonde bestemt ikke bør modsvares af organisatoriske besparelser og nedskalering af projekter og ambitioner – tværtimod!

I dette lys giver det rigtig god mening at holde godt øje med de kunstneriske miljøer i Aarhus. På Performing Arts Platform er vi meget nysgerrige på spørgsmål som: Hvad definerer det gode partnerskab? Kan det gode partnerskab være del af en ”flerstrenget finansiering”? Hvad kan værdi – og finansiering – bestå af? Hvilken rolle kan dele-økonomiske strategier spille i denne sammenhæng?

Spørgsmålene er mange … men lige nu synes der at være flere gode lokale eksempler på nye veje og partnerskaber, som vi alle kan høste viden og erfaringer fra.

Charlotte og Kasper