Scenekunstens Priser 2020

Scenekunstens Priser plejer at blive uddelt ved den årlige nytårskur på Performing Arts Platform, men som så meget andet i denne tid, er den naturligvis aflyst. Årets prismodtagere fik i stedet overleveret den gode nyhed pr. telefon. Stiften var som altid på pletten – og i artiklen her finder du interviews og reaktioner fra prismodtagerne!

ÅRETS FORESTILLING 2020 går til
HOMAGE af og med Mette Rønne
Producent: Kulturmarkt
Læs juryens fulde begrundelse herunder – hvor du også finder de øvrige nominerede forestillinger “Mass Effect” og “En fortælling om Blindhed”.

ÅRETS APPLAUS 2020 tildeles
Teaterkontaktlærerne på de aarhusianske skoler
Scroll ned på siden for at læse juryens begrundelse for denne tildeling.

 

ÅRETS FORESTILLING 2020: HOMAGE

Der er virkelig stille! Ingen andre lyde end vores egen lavmælte skramlen, mens vi finder på plads i det lille teaterrum. En næsten larmende stilhed, som skærper vores sanser og får os helt frem på kanten af klapstolene. Sort inddækning, dæmpet belysning på en taburet. Scenen er sat. En kvinde træder ind en larmende, tætpakket café i ly fra regnvejret udenfor. Hun befrier sig fra sit våde overtøj og får med lidt besvær møvet sig frem til et ledigt bord, hvor hun sætter sig. Og venter. Tydeligvis på nogen …
Det er forestillingens anslag; som vi oplever det. Men på scenen står kun en taburet. Og en skuespiller.
I et imaginært rum, med imaginære møbler, imaginære medspillere og imaginære rekvisitter.

Alt sammen bringes til live for øjnene af os af Mette Rønne, der mestrer denne disciplin til perfektion!
I samtlige 50 ordløse, action-fyldte minutter er vi aldrig i tvivl om, hvor vi er, hvad der sker eller hvem, der ellers er i rummet. Alle handlinger er minutiøst orkestreret – og fortællingen bliver levendegjort med virtuos timing og præcision ned til mindste detalje. Selv en velplaceret hårnål oplever vi som om, den var der. I ”virkeligheden”…

Mette Rønnes nærværende spil suger os ind i fortællingen. Vi følger Kvindens kamp for at holde både bordet og facaden. I en stigende desperat insisteren på at vente … På én, der – som Godot – lader vente på sig …

Vi genkender hendes usikkerhed og hendes frygt for at blive brændt af. Vi mærker, hvordan hendes underliggende strøm af uforløst længsel bliver holdt i skak af hendes velopdragne forsøg på at passe ind. Hvordan hendes angst for at stikke ud vinder over hendes trang til at stikke af. Og vi føler med hende, når hun rammes af et utal af pinligt-uheldige episoder, der hver gang får hende til at søge tilflugt på det lille toilet for at rette lidt op på facaden. Her jongleres med læbestift og mascara – og et fnisende, genkendeligt forsøg på at tørre tøj under en ustabil håndtørrer.

Men det er også her, hun puster ud og slipper lidt af kontrollen. Det er i dét frirum, fantasien og historien tager over. Den overtager også Kvinden. Tid og rum ophæves; det ene moment griber det andet – og vi rives med i en strøm af sammenflettede poetiske, overraskende, groteske, sjove, rørende scenarier. Vi er med hende hele vejen: Forelskelsen. Manden. Brylluppet. Børnene – både de ventede og de uventede… Kærlighed og Kampe. Ensomhed i tosomhed. Alderdom. Afsked. Og da hun, efter et smukt gennemlevet liv, tager sit gode tøj og går.. Ud af caféen. Hjem i sig selv. Da har vi lyst til at juble over hendes valg.

HOMAGE er en enkel forestilling, som med meget få virkemidler fortæller en stor historie.
Kompromisløs i sin form. Ekvilibristisk og nærværende i sin udførelse.
Og helt særlig. Fordi den kontant aktiverer vores fantasi og medleven.
Det tyste, usynlige univers sætter vores egne verdener i synligt relief – og minder os om, at også vi kan finde det store i det nære, hvis vi tør lytte bagom larmen.

HOMAGE
– spillede på Gruppe 38 d. 23.-26. september 2020

Producent: Kulturmarkt.dk
Af og med: Mette Rønne
Kunstnerisk Konsulent: Hans Rønne
Udviklet i samarbejde med: Daniel Lill og Carsten Eskelund
Musik:
Ask Kjærgaard
Foto: foto8600

NOMINERET: EN FORTÆLLING OM BLINDHED

Vi er ikke tilskuere til denne forestilling, for der er næsten intet at skue; vi er heller ikke et publikum, for vi er helt alene, også selvom vi ved, at vi er mange i salen. Vi er blevet til deltagere, der udsættes for et scenisk værk, hvor alle sanser udfordres – også retfærdighedssansen.

Sigrid Johannesen og Christian Lollikes bearbejdning af José Saramagos roman tager sit helt konkrete udgangspunkt i blindhed. Vi lægger os på hver sin feltseng, mens Simon Mathew i diabolsk hvidt byder velkommen. Frivilligt lader vi os blænde og tager høretelefoner på, og hvis vi ikke vidste det før nu, lader forestillingens henvendelsesform ingen tvivl tilbage, for der tales direkte til os; vi er del af værket.
I den dystopiske handling, hvor en blindhedsepidemi er brudt ud, er vi de blinde, som hurtigt bliver interneret i barakker. Vi mærker hjælpe- og magtesløsheden på egen krop, når det viser sig, at vi ikke kun er ofre for epidemien, men også for de stærkestes laveste instinkter. Og det gælder både magthaverne og magtens håndhævere. Så ikke blot på pandemisk niveau, men også på verdenspolitisk, er forestillingen sørgelig aktuel.

Forestillingen benytter sig i sin udtryksform ikke kun af ”3D”-lyd, hvor Mathew og de andre agerendes stemmer flytter sig rumligt; men også af flygtige berøringer, lystoneskift, påtrængende lugte og direkte spørgsmål, som vi skal tage stilling til uden at kunne gøre noget; hvilket i denne sammenhæng ikke bliver et postulat – for vi er fanget i fiktionen og kan ikke komme væk, selvom vores tanker kører på højtryk for at finde en udvej. Og vores sanser er på konstant arbejde, mens vi skaber vores egen visuelle forestilling inde under de matterede briller. Det er ikke blot godt tænkt; det er udført i et imponerende tæt koncept.
Lollikes og Johannesens bearbejdning af Saramagos roman ender som en tragedie, idet de lader udsagnet ”Den, der ingen nutid har, har ingen fremtid” ligge til grund for et medlidenhedsdrab, der udøves lige inden blindhedsepidemien af uvisse årsager stopper, og vi får synet igen. Vi har fået en smagsprøve på en verden, man ikke har lyst til at leve i, og som ligger alt for tæt på vores egen. Og dette er gjort i et så gennemtænkt koncept og på så overbevisende vis, at man ikke kan gå upåvirket fra forestillingen.

EN FORTÆLLING OM BLINDHED
– spillede på Aarhus Teater, Studioscenen, den 29. august – 26. september, 2020 – siden på Sort/Hvid og Teater Momentum.

Producent: Aarhus Teater i samarbejde med Sort/Hvid og Teater Momentum
Tekst: José Saramago
Dramatisering: Christian Lollike og Sigrid Johannesen
Iscenesættelse: Christian Lollike
Medvirkende: Simon Matthew – samt stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Anne Majgaard Basse & Simon Matthew
Scenografi: Nathalie Mellbye
Lyddesign: Asger Kudahl
Lysdesign:
Balder Nørskov
Foto: Emilia Therese

NOMINERET: MASS EFFECT

Et tomt hvidt gulv. 7 dansere i sort/hvide klæder på en række foran scenen, med front mod publikum. Vi venter. Hvad skal vi? En danser bryder ud af rækken og begynder en gentagende bevægelse. Flere følger efter – og lige så stille udvikles og udleves en lang række sekvenser med en slags tag-fat, Kongens efterfølger, tælleregler og fri dans. Indviklede, skarptskårne bevægelsesmønstre, som ligner geometriske former i et kalejdoskop, dannes og opløses i en konstant rytme, som kun angives af fødders trampen eller åndedrættets lyd.

Publikum ånder med. Vi frydes over den enorme præcision og ensartethed, som gruppen af dansere udviser. Vi bliver stakåndede med dem. Vi trænger til en pause med dem og ånder lettet op, når de går hen for at tage lidt vand. Men vi vil også gerne have, at de skynder sig lidt, for det er så frydefuldt at se på. De er som én organisme. Unisone og ens i al deres forskellighed. Bedst som vi tror, at NU går det ikke mere, nu kan de ikke mere, så strømmer en ny gruppe mennesker ind. De hepper og danser med. Gruppen udvides og de nytilkomne opsluges deri. De tilfører den ekstra energi, som skubber alle over målstregen.

Mass Effect er en undersøgelse af, hvad udholdenhed og udmattelse er. Det er en fortælling om gruppedynamik og fysisk formåen. Det er en leg med publikums hjerterytme og en overlegen demonstration af præcision.

Som i andre af Himherandits produktioner er også her rummelighed og forskellighed et tilstedeværende tema. Men der gøres ikke et større nummer ud af det … for hvorfor dog det, når det er så indlysende naturligt?
Så hvad var det, vi skulle? Måske mindes om, at vi alle er en del af et større hele – og at vi kan overkomme det krævende og usandsynlige, når vi hjælper hinanden?
I denne tid er det slet ikke så skidt at blive mindet om…

MASS EFFECT
– spillede på Bora Bora hhv. d. 4.-7. februar og d. 27.-28. oktober 2020

Producent: Himherandit Productions
Koreograf/instruktør: Andreas Constantinou
Medvirkende: Aris Papadopoulos, Aline Sanchez, Kim Amankwaa, Theo Marion, Bjorn Vårsjo, Paola Drera, Elise Ludinard
Lys- og lydesign: Jeppe Cohrt
Co-producent: Bora Bora – dans og visuelt teater
Foto:
Christoffer Brekne


Årets Applaus 2020: Teaterkontaktlærerne på de aarhusianske skoler

Juryens begrundelse
Modtageren af Årets Applaus er en person, der både har kunstnerisk og praktisk indsigt i scenekunsten. Denne person vælger forestillinger og booker dem; sørger for at scenen er i orden, at salen har stole nok, at den er mørkelagt, at der er kaffe på kanden til skuespillerne, og – at det hele holdes inden for budgettet. Hvad er det for person? En teaterkontaktlærer!
I år går prisen til teaterkontaktlærerne; alle de ildsjæle på de aarhusianske skoler – folkeskoler og friskoler – der år efter år knokler for, at eleverne får set noget teater.

I Aarhus bestemmes det ikke fra centralt hold, hvad skoleeleverne kan se af teater. De enkelte skoler kan selv bestille et antal forestillinger ud fra et elevtalsbaseret budget. Det kan være turnéteater, der spilles på skolen, eller en af forestillingerne på byens faste scener. Hvis en skole ikke bestiller nogen, får den heller ikke midlerne. De kan nemlig kun bruges til dette ene formål: teater. Det betyder, at ansvaret for, at børnene oplever scenekunst, ligger hos skolen og dermed hos den enkelte skoles teaterkontaktlærer. Der er ingen krav om, hvor mange timer teaterkontaktlærerne skal bruge. Det, der driver dem, er først og fremmest lysten til at give eleverne teateroplevelser med i dannelsesbagagen.

Årets Applaus gives til en person eller organisation, der på særlig vis beriger det århusianske scenekunstmiljø. Det gør teaterkontaktlærerne! Med deres engagement og utrættelige indsats skaber de mulighed for, at børn og unge på et tidspunkt, hvor de er åbne og modtagelige, får chance for at opleve det nærvær, den fantasi og magi, som scenekunsten tilbyder. For nogle af dem bliver den oplevelse måske bestemmende for deres fremtid og for deres måde at anskue tilværelsen på. Og så skal vi ikke glemme, at når teaterkontaktlærerne skaffer billetter og arrangerer bustransport af spændte og mere eller mindre uregerlige børn, eller når de omdanner gymnastiksale til en teatersal, så skaber de ikke blot et publikum til en teaterforestilling her og nu, men sandsynligvis også kommende teatergængere.

Årets Applaus er en anerkendelse af alle kommunens dedikerede teaterkontaktlærere – med stor tak for det, de gør for scenekunsten i Aarhus.

Om Scenekunstens Priser

Hvert år uddeler Performing Arts Platform Scenekunstens Priser til det lokale scenekunstmiljø. Prisoverrækkelsen finder normalt sted i januar som del af vores årlige Nytårskur, hvor vi samles til en festlig fejring af vores miljø og det forgange års forestillinger. Scenekunstens Priser har siden 2013 samarbejdet med Aarhus Stiftstidende/Stiften.dk som strategisk mediepartner.

Årets Forestilling

Juryen nominerer 3 forestillinger, blandt de forestillinger, som i det forgange år er produceret af aarhusianske scenekunstnere eller teatre. De nominerede forestillinger lægges til offentlig afstemning gennem Aarhus Stiftstidende. Herfra er det op til læserne/publikum at afgøre hvilken forestilling, der får prisen for Årets Forestilling.

Årets Applaus

Årets Applaus tilfalder en person eller organisation, der på særlig vis har udmærket sig og gjort en stor indsats for det aarhusianske scenekunstmiljø eller for udviklingen af scenekunsten. Modtageren af Årets Applaus udvælges af juryen.

Juryen

Astrid Guldhammer: Børnekulturkonsulent v/ Børnekulturhuset, Aarhus.
Dorthe Hansen Carlsen: Skuespiller, instruktør og performancetræner.
Erik Farmann: Journalist, lektor og kulturkonsulent.
Mette Rønne: Skuespiller, teaterleder og kulturentreprenør.
Jakob D. A. Nicolaisen: Journalist, kommunikationsrådgiver, J-DAN Kommunikation.


Tidligere prismodtagere

2019
Årets Forestilling: [pAp-kAs] af Hvid Støj Sceneproduktion
Årets Applaus: Aarhus Festuge
Læs om nomineringerne her
Læs om prisuddelingen og nytårskuren her

2018
Årets Forestilling: Passageren af Den Jyske Opera
Årets Applaus: Andreas Constantinou – GENDERhouse Festival
Årets Pinspot: Scenekunsthus Aarhus
Læs om uddelingen, priserne og begrundelser her

2017
Årets Forestilling: A Snowball’s Chance in Hell af Don Gnu
Årets Applaus: Jesper de Neergaard
Her er link til artikel i Stiften fra 19. januar 2018 om uddelingen.

2016
Årets Forestilling: Store Illusioner af Thalias Tjenere
Årets Applaus: Janicke Branth

2015
Årets Forestilling: Don Quichotte af Den Jyske Opera
Årets Applaus: Ernst Steen Hansen

2014
Årets Forestilling: Faldet 2.0 af Primdahl & Schwarz
Årets Applaus: Christian Ludvigsen

2013
Årets Forestilling: Kvinde kend dit skab af Don Gnu
Årets Applaus: Hanne Trap Friis