Ansøgningsworkshop 7. januar

Ansøgningsworkshop 7. januar

Vi afholder ansøgningsworkshop mandag den 7. januar 2019 kl. 10.00 – 16.00 på Performing Arts Platform. Den første times tid (10.00 – 11.30) vil være undervisning ved Jens Christian Jensen, der vil dele ud af sin viden inden for følgende områder: Funding og støttesystemer, gennemgang af budgetter samt gode råd til en ansøgning.

Workshoppen sigter mod at hjælpe til så god en ansøgning som muligt, samt budget og finansieringsplan op mod Statens Kunstfonds ansøgningsfrist 15. januar for scenekunst samt Aarhus Kommunes frist 1. februar til Kulturudviklingspuljen.

Tag din bærbare computer under armen og tilbring en dag i selskab med andre scenekunstnere, der også har gang i ansøgning, budget og tanker om finansiering. Vi sørger for sødt til ganen, kaffe og te samt sandwich midt på dagen.

Tilmelding til workshoppen skal ske via dette link senest fredag den 4. januar kl. 12.00.