Kursus i ansættelsesret og -kontrakter

Kursus i ansættelsesret og -kontrakter

Få styr på de basale krav til ansættelseskontrakter og den omkringliggende lovgivning, når du skal ansætte personale. Dette kursus v. Dansk Teaters jurister Charlotte Bach og Tanja Duus, fokuserer på at give producenter og selvproducerende kunstnere kendskab og redskaber til at forme kontrakter med ansatte på deres projekter.

I kurset kommer vi ind på følgende problemstillinger:

  • Hvornår skal man skrive ansættelseskontrakter i forløbet som projektteater?
  • Hvordan kan man tage forbehold tidligt i processerne, hvor fondsmidler endnu ikke er helt på plads?
  • Hvad skal man bruge som rettesnor for lønforhandling?
  • Hvor kan man finde råd og vejledning?

Vi gennemgår desuden hvilke elementer, der ifølge lovgivningen skal være tilstede i en ansættelseskontrakt (baseret på standardkontrakter fra Dansk Teater). Vi kommer også ind på hvad man gør, hvis man selv eller andre misligholder aftalerne i kontrakterne, og hvorledes man kommer videre i en sådan proces.

Målgruppe: producenter og selvproducerende scenekunstnere

Det er gratis at deltage.

Kurset er arrangeret af Udviklingsplatformen for Scenekunst i samarbejde med Performing Arts Platform.

Kurset foregår hos Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, onsdag den 27. februar 2019 kl. 12.30 – 15.30.

Tilmeld dig via linket senest den 21. februar: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeC5I4vK8QfC4gNai-M5g7yfpDcdas2sjLGM2yUE6usHRhxWg/viewform