Årets Forestilling 2018

Scenekunstens Priser – Årets Forestilling 2018

Her er juryens motivation for nomineringerne til Årets Forestilling (i alfabetisk rækkefølge):

Den Grønlandske Mand//Angutivik

Teater freezeProduction & Grønlands Nationalteater på Svalegangen
(og flere steder)
Premiere i Grønland på grønlandsk, september 2017
Premiere på dansk, Teater Svalegangen maj 2018

Angutivik er grønlandsk og betyder ”en rigtig mand”. I 2017 satte den aarhusianske instruktør Hanne Trap Friis og Grønlands Nationalteater sig for at finde ud af, hvordan sådan én har det i en tid, hvor alt er i forandring. En række interview med grønlandske mænd om deres tanker og oplevelser er grundstoffet i forestillingen ”Den grønlandske mand”, der efter spilletid i Grønland fik premiere i Aarhus maj 2018.

Forestillingen er en kalejdoskopisk, nærmest kabaretagtig præsentation af monologer, sange og situationer, der omfavner alt fra dagligt liv, barndom og forfædre; kærlighed, sex, natur og tradition.
Mange af os i salen havde nok et par grønlandske klichéer i hovedet: Naturmennesket på de rene, snedækkede fjelde, eller den forsumpede eksistens, som storbyen har efterladt på en bænk på torvet. Men de fire grønlandske spillere viste os noget helt andet: mænd fuld af vilje og lidenskab; længsel og humor. Modbilledet virkede overbevisende, først og fremmest på grund af de fire personligheders dybe, autentiske klangbund i et udstrakt og kilometerdybt islandskab og et lille samfund i voldsom social, økonomisk og politisk forvandling.

Forestillingen fremstår som et hjertevarmt, man fristes til at sige forelsket, blik på en flok mænd, der både ønsker at forandre sig og samtidig fastholde en dybt forankret mandlig identitet. Fire styk Angutivik, som ikke kun grønlændere kan spejle sig i.

En Spøgelseshistorie

Teaterhuset Filuren

Nu bliver det uhyggeligt.
Astrid, en halvstor pige, flytter meget modvilligt med sin mor til et gammelt, afsidesliggende og knirkende træhus. En jævnaldrende, lidt underlig pige dukker uventet op i haven, Rakel hedder hun, og de to nye veninder leger sammen, klæder sig ud og har det sjovt. Men så pludselig påstår Rakel, at hun er Astrid, og nu bliver det for alvor uhyggeligt. Astrids mor tror nemlig på det, selvom de to piger slet ikke ligner hinanden, men kun har byttet tøj, og selvom Rakel i virkeligheden er et ulykkeligt spøgelse.

En spøgelseshistorie er altså ikke blot er en gyser, men også en historie om at blive fornægtet af sin egen mor og være angst for at miste sig selv.

Fortællingens indre uhygge forstærkes af en bestandigt overraskende scenografi med skærende lyssætninger og suggererende lydspor. Da Rakel uventet dukker op, svævende udenfor førstesalsvinduet, gibber det ikke kun i de unge, men også i adskillige voksne tilskuere.

Morten Kamuk Andersen, der har skabt det foruroligende scenebillede, står sammen med Kaja Kamuk for et stramt manuskript til en dobbeltbundet børne- og ungdomsforestilling, der midt i uhyggen handler om identitet – et evigt påtrængende emne ikke mindst for en ung målgruppe.

Genren kræver en særlig form for logik. Den mestrer instruktøren Dorthe Hansen Carlsen, så både skuespillere, handling og gys bliver troværdige og skaber en underholdende og tankevækkende spøgelseshistorie.

Passageren

Den jyske Opera

I 1960 ligger 2. Verdenskrigs afslutning 15 år tilbage, og normaliteten er genoprettet. Kvinden Lisa, der under krigen var fangevogter i koncentrationslejren Auschwitz, møder på en damper på vej til USA tilfældigt en kvinde, som hun genkender som en af sine tidligere fanger. Mødet tvinger Lisa til at fortælle sin mand den skjulte historie om fortiden, og om det skæbnesvangre hun gjorde ved lejrfangen Marta.

Historien skifter i tid og sted mellem passagerskibet og koncentrationslejren, og Anja Jungheinrich har skabt en scenografi med luksuslineren, hvis lyse, stiliserede og elegante vandrette forløb fylder hele scenekanten, og med et hurtigt skift forvandles til en mørk, knugende koncentrationslejr, der tager hele scenerummet i brug.

Den Jyske Operas nye operachef Philipp Kochheim, som selv har iscenesat, ser det som én af sine vigtigste opgaver at udfordre opfattelsen af opera og også spille andet end de gænge 60 gengangere. Han har truffet et overraskende og sikkert valg med Passageren. Et dramatisk og filosofisk påtrængende emne sat i moderne effektfuld og inddragende musik af Mieczysław Weinberg.
Der bliver sunget på tysk, engelsk, polsk, jiddisch, fransk, russisk og tjekkisk, og vi takker for overteksterne, for i Passageren kan man som tilskuer ikke bare læne sig tilbage og nyde en kendt historie. Operaen kræver, at man følger med i det konglomerat af informationer, stemninger, sprog og ikke mindst fortielser, som væves sikkert sammen til en fortælling, der fængsler fra ouverturens første tone til sangernes sidste konfrontation på scenen.