essay om grønlandsk scenekunst

Inuit, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, foto: Gerth Lyberth

Vi er stolte over, i samarbejde med IETM, at publicere dette essay om grønlandsk scenekunst for et internationalt publikum. Essayet er skrevet af den grønlandsk-danske instruktør og producent Sirí Paulsen, og er en bearbejdet og oversat version af den artikel, vi bragte på dansk i foråret 2023.

I dette essay giver den grønlandsk-danske iscenesætter, producent og lyddesigner Sirí Paulsen et indblik i grønlandsk scenekunst - set fra et grønlandsk performancehistorisk perspektiv. Hun sætter bl.a. skarpt fokus på narrativer, arkiverings-traditioner og overlevering. Hvilken historie er det, der fortælles? Hvem er det, der fortæller den? Og til hvilket publikum?

Undervejs giver Paulsen et historisk oprids af genopdyrkningen af (den sydvestgrønlandske) tromme- og maskedans tradition i 1970erne og af udviklingen af det grønlandske Nationalteater. Dette for at trække tråde til den grønlandske scenekunst i dag, hvor der er et blomstrende miljø af Inuit scenekunstnere, som i stigende grad tager ejerskab over egen kulturarv. Den grønlandske scenekunst oplever samtidig en øget interesse udefra. Måske er det bredere publikum endelig modent og klar til at modtage nutidig grønlandsk scenekunst nedefra og op?

Essayet er tilgængeligt på engelsk både på skrift og som lydfil.

Læs eller lyt her →

Forrige
Forrige

en ny scenekunstlov?

Næste
Næste

Et velkurateret ietm aarhus 2023