Bag om: Scenekunsten som kulturbærer

Inuit - Nunatta Isiginnaartitsisarfia, 2017, foto: Gerth Lyberth. På billedet: Miki Petrussen, Arnaq Petersen, Aviaja Petersen, Nukakkuluk Kreutzmann, Salik G. Lennert

Denne artikel er del af en række essays og artikler, som tager temperaturen på scenekunsten i Grønland, Færøerne og Danmark.

I denne artikel giver den grønlandsk-danske iscenesætter, producent og lyddesigner Sirí Paulsen et indblik i grønlandsk scenekunst - set fra et grønlandsk performancehistorisk perspektiv. Hun sætter bl.a. skarpt fokus på narrativer, arkiverings-traditioner og overlevering. Hvilken historie er det, der fortælles? Hvem er det, der fortæller den? Og til hvilket publikum?

Undervejs giver Sirí Paulsen et historisk oprids af genopdyrkningen af (den sydvestgrønlandske) tromme- og maskedanstradition i 1970erne og udviklingen af det grønlandske Nationalteater - for at trække tråde til den grønlandske scenekunst i dag, hvor der er et blomstrende miljø af inuit skuespillere, som i stigende grad tager ejerskab over egen kulturarv. Den grønlandske scenekunst oplever samtidig en øget interesse udefra. Måske er publikum også modent og klar til at modtage nutidig grønlandsk scenekunst nedefra og op?

Læs hele artiklen her →

Forrige
Forrige

Et velkurateret ietm aarhus 2023

Næste
Næste

Bag om: Scenekunsten som forandrings-agent