Tilbage til Alle begivenheder

Webinar: Et helikopterperspektiv på fondslandskabet

Bliv bedre til at navigere i fondslandskabet

Det er tidskrævende at fundraise til et kunst- eller kulturprojekt, og det kræver, at man sætter sig godt ind i de enkelte fonde og puljers formål og strategier. Fondslandskabet er hele tiden i udvikling – så det, du vidste for to år siden, passer måske slet ikke i dag.

Derfor er Midtjysk Kulturakademi og Performing Arts Platform gået sammen om et webinar, som vil give indblik i den aktuelle udvikling i fondslandskabet og i fondenes forskellige tilgange til støtte og samarbejde. Hvad betyder det fx for dig og dine muligheder, at en fond arbejder katalytisk fremfor strategisk?

På webinaret vil evalueringsekspert Stefan Brendstrup, der er managing partner i Pluss Leadership og har mange års erfaring med at arbejde med fonde, præsentere et helikopterperspektiv på fondslandskabet og komme med gode tips til, hvordan du kan blive bedre til at navigere i feltet. Hør mere om, hvordan du og dit projekt bedst kan gå i samspil med forskellige fonde og derigennem arbejde mere strategisk med fundraising. Og få inspiration til, hvordan du også kan arbejde med at forankre dit projekt og de nye erfaringer efter projektperioden.

Det er gratis at deltage i online webinaret.

Bemærk at webinaret bliver optaget og lagt ud på Midtjysk Kulturakademi og Performing Arts Platforms hjemmesider.

Oplægsholder: Stefan Brandstrup / Evalueringsekspert og Managing Partner i Pluss Leadership

Arrangører: Performing Arts Platform og Midtjysk Kulturakademi.

Målgruppe: Kulturaktører i Region Midt (øvrige er velkomne)

Pris: Gratis

Tid: Torsdag d. 8. februar 2024 kl. 10-11:15

Frist for tilmelding: Mandag d. 5. februar kl. 23:59

Forrige
Forrige
7. februar

MORGENBRIEFING: fælles briefing

Næste
Næste
21. februar

MORGENBRIEFING: Sigrid Johannesen